Gå på skattejagt med FINDRS i Regstrup og vind flotte præmier

FINDRS er et lille lokalt startup-firma, som laver cykellygter. Foruden at øge sikkerheden har lygterne en indbygget sporingsfunktion, hvilket betyder at andre brugere hjælper med at finde din cykel, hvis den skulle blive væk.

Som en sjov lille test har vi gemt en cykel med en FINDRS lygte et sted i Regstrup-området. Hvis du kan finde ”den forsvundne cykel” vha. din telefon og vores FINDRS App, så er der en flot præmie på vej til dig.

Spændende, men hvordan leder jeg efter skatten med min telefon?

Skattejagten foregår på helt samme måde, som hvis du var en almindelig bruger af lygterne. Du skal blot bruge din smartphone og vores App. Hvis du kommer i nærheden af den forsvundne cykel (skatten), vil din App automatisk fortælle ejeren (FINDRS), hvor cyklen er fundet.

Det lyder lidt for smart. Hvordan virker det så?

Når en cykel med en FINDRS lygte bliver meldt forsvundet, vil cykellygten udsende et radiosignal. Når en FINDRS-bruger (eller en skattejæger) med sin App kommer i nærheden af lygten (indenfor 30-100m), vil telefonen opfange radiosignalet. App’en vil automatisk og helt anonymt sende en besked tilbage til ejeren om hvor cyklen er fundet.

Smart nok, men skal jeg så gå rundt med min telefon fremme som en anden Pokemon-jæger?

Nej. Det behøver du slet ikke. Du kan sagtens have din telefon i tasken eller i lommen. Bare App’en kører i baggrunden på din telefon, så “lytter” den efter forsvundne cykler, eller efter ”skatten i Regstrup”.

 

Hvordan vinder man så?

Det er helt enkelt. Den første ”skattejæger” som kommer i nærheden af skatten med sin telefon og App, og som dermed automatisk rapporterer cyklens position tilbage til os, er vinderen.

 

Hvordan ved jeg, om jeg har fundet skatten?

Skattejagten er lavet sådan, at man får en notifikation på sin telefon, hvis man finder skatten. De øvrige skattejægere får også besked, når cyklen er fundet og jagten kan indstilles.

Spændende nok, men er der kun én skat at lede efter?

Vi har i første omgang gemt én cykel i lokalområdet, men så snart den er fundet, gemmer vi den igen, og en ny jagt kan begynde. Vi forventer at lave i alt 5 skattejagter i Regstrup de kommende dage/uger, hvis der er deltagere nok.

Hvad kan man så vinde?

I de fem planlagte skattejagter bliver cyklen placeret nye steder, hvor man måske ikke kommer så tit, og den bliver dermed gradvis sværere at finde. Derfor bliver præmierne også lidt større for hver skattejagt. Følgende fine præmier er på højkant:

  1. skattejagt: Gavekort til Brugsen i Regstrup (værdi: 100kr.)
  2. skattejagt: Gavekort til Brugsen i Regstrup (værdi: 150kr.)
  3. skattejagt: Gavekort til Brugsen i Regstrup (værdi: 200kr.)
  4. skattejagt: Et stk. FINDRS for- eller baglygte (værdi: 279kr.)
  5. skattejagt: Et sæt FINDRS lygter (værdi: 558 kr.)

OK! Jeg er med, men hvordan deltager jeg?

Du skal som sagt bruge din telefon og FINDRS App’en. Du skal gøre følgende:

  1. Download og installér App’en ”DeLight By FINDRS” fra App store eller Google Play.
  2. Start App’en og opret dig som bruger.

Nu er du en rigtig FINDRS bruger, og er automatisk med til at lede efter forsvundne cykler. Nu mangler du blot at tilmelde dig skattejagten.

  1. I App’ens rullemenu vælger du ”kontrolpanel” og herefter ”Send feedback”.
  2. Skriv og send feedback-beskeden ”skattejagt”.

Du er nu tilmeldt skattejagten.

Inde i FINDRS App’en findes et kort. Vær opmærksom på, at man IKKE kan bruge dette kort til at lede efter skatten. Kortet er beregnet til at vise placeringen af ens egen cykel, hvis man har FINDRS lygter monteret på den.

Samtidig med at du leder efter skatten i Regstrup, er du også med til at lede efter forsvundne cykler i området, så skulle du ikke være heldig at vinde en præmie, så har du alligevel gjort en god gerning. Tak og rigtig god jagt!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på support@findrs.net

Venlig hilsen

Michael Schwartz og resten af FINDRS teamet